Borneo Broncefinken

Støt vore annoncører - de støtter os

Næste aktivitet



17 august 2019

Udflugt





Nærmere info i medlemsblad.


Borneo Broncefinke

Lonchura fuscans


Beskrevet og navngivet i 1852 af Cassin

Engelsk: Dusky Mannikin eller Dusky Munia

Tysk: Borneo Bronzemännchen

Hollandsk: Borneo Bronzemannen


Dansk førsteopdræt: Walther Langberg, København, 1940


Beskrivelse: Hale og svingfjer sorte, øvrig fjerdragt sortbrun med ret store variationer i de sorte og mørkebrune farver. Øjet er mørkebrunt, overnæbet er sort og undernæbet bleggråt. Benene er blågrå. Ingen ydre kønsforskel. Længde ca. 11 cm. Ungfugle ligner de voksne fugle, men deres undernæb er sort indtil første fældning, ligesom deres underside synes en anelse lysere end de voksne fugles.


Udbredelse: Borneo samt øerne Natuna, Banguey og Sulu.


Borneo er verdens tredjestørste ø (efter Grønland og Ny Guinea). Øen som har et samlet areal på 736.000 km² og en anslået befolkning på omkring 18,5 millioner indbyggere, deles af Malaysia, Brunei og Indonesien. Borneo er hjemsted for flere af verdens største regnskovsområder, og det tropiske klima giver gode betingelser for en lang række

spændende planter og dyr som eksempelvis elefanter, leoparder, næsehorn, krybdyr, aber

– og ikke mindst fugle!


Levevis: Borneo Broncefinken er almindelig forekommende over hele øen, og er kendt for

at være ret tillidsfuld over for mennesker. Den ses ofte i haver, parker og i byer,

og til trods for at den danske dommerstandard anfører at den lever i højlandet og i bjergene,

så beskrives den i litteraturen oftest som en lavlandsfugl der kun forekommer i højder på op

til 500 meter over havets overflade. Borneo Broncefinken er ret alsidig når det gælder jagten

på føde i det fri. Den søger føde i såvel vegetationen som på jorden og langs veje,

men mest af alt synes den at have en forkærlighed for græsfrø

ligesom den er en hyppig gæst på rismarkerne.


I fugleholdet: Borneo Broncefinken har aldrig været almindelig i det danske fuglehold. Importerne var helt frem til importforbudet spredte og ofte ganske små, og fuglens diskrete farver gjorde den aldrig så populær som de australske og afrikanske pragtfinker.


Men hvad den måske ikke har i farvepragt har den til fulde i personlighed! Borneo Broncefinken er helt sikkert blandt de mest nysgerrige og tillidsfulde pragtfinker jeg har arbejdet med, og de stammer som i dag findes i danske og europæiske fuglehold er stærke, problemfrie og ynglevillige fugle, der giver opdrætteren mange glæder og oplevelser, og som trivedes godt i såvel bure som volierer.


De seneste år er der herhjemme opnået rigtig gode opdrætsresultater med Borneo Broncefinken, og det det ses også på flere af landets udstillinger hvor fuglene tager sig godt ud.


Borneo Broncefinken blev i sin tid krydset med mågefinken for at frembringe de flotte mørkebrune fugle som i dag er vidt udbredt. Fuglens sang minder meget om sangen hos mågefinken, og i det hele taget er Borneo Broncefinken en stille og diskret fugl i volieren.

Egne erfaringer: De første Borneo Broncefinker købte jeg for et par år siden på fuglemarkedet i Assentoft, og her blev jeg oplyst at det var muligt at kønsteste fuglene ud fra farven på fuglenes isse. Det er dog en skrøne, og vil man have vished for fuglenes køn er der kun to afgørende beviser, nemlig hannernes sang eller en dna test. Senere lykkedes det mig ved hjælp fra gode fuglevenner, at skaffe fugle fra Holland og Tyskland, og jeg kunne nu

sammensætte ubeslægtede fugle.


Borneo Broncefinken lader sig ret let ”tvangsparre”, og sammensætter man to fugle af hvert sit køn, finder de som regel hurtigt sympati for hinanden, i modsætning til mange andre pragtfinker, som helst selv skal udparre sig fra en større flok for at man opnår gode resultater. 


Foder: Borneo Broncefinken er bestemt ingen kostforagter, og de kaster sig som regel sultent over alt de bliver præsenteret for. Jeg tror, at mange opdrættere fodrer for ensformigt uden for ynglesæsonen, og det kan ofte resultere i dårlige resultater når man senere vil starte fuglene op. Specielt i hvileperioden har fuglene brug for et rigtigt godt foder, samt vitaminer og mineraler for at kunne opbygge fjerdragt, kondition, muskelmasse og overskud til den forestående ynglesæson. I hvileperioden består føden hos mig af forskellige frøblandinger. Hovedernæringen er en pragtfinkeblanding fra Natural, ligesom de også altid har adgang til en skovfugleblanding, røde hirsekolber og et kraftfoder. Herudover får de dagligt grønt som eksempelvis fuglegræs, mælkebøtte, halvmodent græsfrø, salat og agurk. Frugter har jeg aldrig set fuglene røre. Jeg har hørt opdrættere som er bange for at fodre fuglene ”for godt” i hviletiden, idet de så frygter at det bliver svært at få fuglene i ynglestemning senere. Min egen erfaring er imidlertid den, at fuglene netop kræver en god fodring i hvileperioden for senere at have overskud til at yngle – og personligt mener jeg, at fuglenes yngletid i højere grad styres af faktorer som varme og specielt mængden af lys, end af udvalget af foder.

 

Opdræt: Uden for yngletiden går mine Broncefinker i indendørs volierer på tre meters længde. Her opbygger de kondition, ligesom lyset er af stor vigtighed. Når efteråret er en realitet og dagene bliver korte, tager jeg fuglene ind i fuglestuen. Her udvælger jeg så hvilke fugle jeg vil sammensætte, og jeg prøver altid at være ret kritisk, så kun ubeslægtede fugle med de bedste egenskaber bliver brugt til avl. Jeg syntes at vi som fugleholdere har et stort ansvar for at sikre sunde fugle i vores fuglehold, som samtidigt i videst mulig omfang sikre fugle, der ser ud som de gør i naturen. Derfor kunne jeg aldrig finde på at avle på fugle med fejl eller fugle som adskiller sig fra fuglene i den fri natur. Fugle fra specielt Holland kan ofte indeholde skjulte arveanlæg for mutationer, og viser fugle hos mig tegn herpå,

bliver de øjeblikkeligt sorteret fra.     


I yngleperioden omlægger jeg kosten i løbet af en kort overgangsperiode til at indeholde flere proteiner. Fuglenes hovedfoder er nu opblødt og spiret frø som indeholder store mængder vegetabilsk protein, ligesom jeg tilbyder et blødfoder baseret på æg samt pinkies, myrepupper og hvide melorme for at tilføre animalsk protein. Herudover ændrer jeg dagslængden med kunstigt lys fra 8 timer i hvileperioden, til ca. 16 timer i yngletiden. En ting man skal være opmærksom på er, at selv om Broncefinker er ekstremt rolige, venlige og omgængelige fugle, så kan enkelte hanner i ynglekondition være lidt hårde ved hinanden. I forhold til andre fugle har jeg aldrig opserveret problemer. Til opdræt anvender jeg kassebure i kunststof på 80 x 40 x 40 cm, og fuglene bliver her hurtigt rolige og fortrolige, og redekontrol og ringmærkning generer dem på ingen måde. Årsagen til at jeg bruger bure i kunststof er primært hygiejne og sundhed. Kunststofburene et lette at rengøre, og i forhold til traditionelle kassebure af træ, skal man her ikke spare på vand og sæbe. Desuden er det lettere at bekæmpe sygdomme og utøj som eksempelvis blodmider, idet disse ikke kan etablere sig på samme måde, som de kan i bure fremstillet af træ. Borneo Broncefinkerne lægger hos mig mellem 3 og 6 hvide æg pr kuld, og rugetiden er ca. 12-14 dage. Ungernes øjne er lukkede ved klækningen og åbnes typisk på 5-6 dagen. Efter en god uges tid starter jeg ringmærkningen, men tidspunktet kan variere en del, alt efter hvor mange unger der er i kuldet, det tilbudte foder og temperaturen, se hellere prøve en dag for tidligt, end en dag for sent. Ungerne flyver fra reden efter 3 ugers tid, men bruger stadig megen tid i og omkring reden.


Til ringmærkningen anvender jeg LDF ringe i størrelse C på 2,5 mm.


Borneo Broncefinkerne er utrolig glade for vand, og de bader flere gange hver dag. Desværre har de en uvane som de deler med en stor del af Lonchura slægten, nemlig at de bruger badet som toilet, og det er derfor utroligt vigtigt altid at sikre at fuglene har rent vand. Hos mig har fuglene altid adgang til rent drikkevand i pumpeglas, og jeg har aldrig opserveret at de drikker af deres badevand. En gang ugentligt tilsætter jeg vitaminer til fuglenes drikkevand, og de har altid adgang til sand, skaller og trækul.


Jeg har haft rigtigt mange gode og sjove oplevelser med mine Borneo’er, og som et eksempel kan nævnes at jeg havde en ny hollandsk han gående sammen med en hun fra Tyskland og en fra Danmark. Planen var nu at den heldige hollænder selv skulle have lov til at vælge mellem de to hunner. Resultatet blev imidlertid at han byggede rede, parrede begge hunner og kørte to kuld igennem med begge hunner i samme rede uden nogen former for problemer overhovedet.

Som afslutning vil jeg gerne anbefale Borneo Broncefinken til alle fuglevenner. Det er en flot og spændende fugl, der kan passe fint ind i mange fuglehold. Jeg håber at vi passer godt på den herhjemme, og ikke driver rovdrift på arten, blot fordi den er let at opdrætte. Der har til tider været en tendens til, at der skulle avles på alle fugle uanset kvaliteten. Her er det vigtig at vi tænker os godt om, og konsekvent tager fugle med fejl og mangler ud af avlen. Hvis vi arbejde seriøst med de gode stammer vi har i dag, vil Borneo Broncefinken kunne glæde rigtig mange både nye og etablerede fugleholdere i fremtiden.


Tekst & billeder: Ulrik Laursen

 






1,1 Borneo Broncefinker
Borneo Broncefinke få timer gammel
Borneo Broncefinke ungfugl. Bemærk det mørke undernæb
Udbredelseskort
Borneo Broncefinke ca. 12 dage gammel
1,0 Borneo Broncefinke